Follow on Bloglovin
Viser opslag med etiketten Maybelline. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Maybelline. Vis alle opslag

lørdag den 3. november 2012

What's In My Makeup Bag?

Når jeg er 'out and about', har jeg som regel denne fine, lille makeup taske med mig. Det er altid rart at have redskaberne med sig, hvis man får brug for at friske sin makeup op.


1. Clinique Superbalm Moisturizing Gloss / 10 Grapefruit Jeg er tosset med disse balms fra Clinique, som er super fugtgivende og samtidig flot skinnende på læberne. Holder mange timer!

2. Nilens Jord Kabuki Børste

3. Youngblood Natural Mineral Loose Foundation / Ivory Jeg har tendens til rødlig hud, og denne pudder er den absolut bedste til at skjule de røde kinder. 

4. Maybelline The Turbo Volum' Express Mascara Ikke den bedste mascara i verden, da den ender lidt under øjnene efter et par timer, men den giver flotte vipper.

5. Rimmel London Eyeshadow Quad / Sun Safari Supergod, lille pallette til at have med på farten.

6. Random Eyeshadow Brush

7. Rimmel London Kate Moss Lipstick / 19 Den fineste farve, og en formel som holder i mange timer.

8. Oriflame Eyebrow Kit Jeg er virkelig forelsket i dette kit, og jeg har brugt det hver dag siden jeg modtog det i en Goodiebox. 

9. Rimmel London 3 in 1 Blush / Spring Flower Fin, lyserød blush. Der er en del glimmer i den lyseste farve, så jeg bruger mest de to andre.

10. Random Blush Brush

Hvilke produkter har i altid på jer?



Follow on Bloglovin

onsdag den 31. oktober 2012

Lana Del Rey



Nail Polish, Essie Russian Roulette // Lipstick, Maybelline Color Sensational The Shine // Lashes, Sephora // Eyeshadow Duo, NARS 


Lana Del Rey er, efter min mening, en af de mest inspirerende og fascinerende mennesker. Hendes stil er fantastisk, og hendes makeup er altid dramatisk, dog ikke for meget. Looket på billedet ovenover er i princippet super simpelt og enkelt, men tilsat spidse negle og meget dramatiske vipper bliver looket flyttet til et helt andet niveau. Jeg ved ikke helt om jeg er tosset med idéen om spidse negle, men resten er jeg helt forelsket i! Champagne-farvede øjne, røde negle og lyserøde læber - fantastisk!

// Laura

søndag den 7. oktober 2012

Something New # 2


Så er det sket. Jeg er nu ejer af Urban Decay's Naked 2 pallette. Jeg kunne ikke lade den være, da jeg var i København og Sephora sidste uge. Jeg måtte slippe 370,- for den, men da jeg faktisk troede, at den kostede 420,- 'sparede' jeg lige 50 kroner. Og ja. Den er så fantastisk, som man har hørt! Den består af 11 perfekte hverdags-farver, samt en sortere-end-sort sort. Hver eneste krone værd!




Jeg har også erhvervet mig en Maybelline Color Tatoo i farven Permanent Taupe. den fungerer perfekt som base. Købte den med 30 % besparelse, så måtte give 42,- for den.


Grunden til at jeg var i København var, at jeg havde vundet to billetter fra Mie's blog, We Wonder, til pre-shopping af Anna Dello Russo's linje for H&M, og til dette fine event købte jeg disse smukke øreringe, som leder tankerne hen til engelske kronjuveler og eventyr. 179,95,-



Da eventet var slut, fik vi en fin goodiebag som indeholdte en nøglering designet af Anne Dello Russo.



// Laura

lørdag den 22. september 2012

Makeup Inspired by # 2 - Emma Watson

EW


Bronzer, Rimmel London // Liquid yeliner, Maybelline Liner Express // Lipstick, MAC Creme Cup // Mascara, L'oreal // Eyeliner Pencil, Rimmel London


Forsøgte at kopiere Emma Watson's fine look fra et af de forrige indlæg. 'Winged eyeliner' er ikke noget jeg er ekspert i, men jeg forsøger mig indimellem frem, og til dette look var det nødvendigt. Herudover har jeg masser af mascara på vipperne, og jeg har brugt en eyeliner pencil på den våde kant. Da jeg ikke ligger inde med en brun blush, brugte jeg min bronzer, og det fungerede fint. Jeg rundede looket af med en fin lyserød farve på læberne.

// Laura

lørdag den 15. september 2012

The Best of the Browns


Dette indlæg er i samme dur som indlægget med titlen 'My Precious Pink Products'. Disse produkter er bare ikke pink, men derimod brune - surprise - og nogle af mine ynglings.

1. Eyeliner, Hot Chocolate, Essence. Super billig eyeliner, som gør jobbet! Dejlig cremet og med fin holdbarhed. Der er ikke så meget at sige til det end: øv! Hvorfor kan man ikke købe Essence i Danmark?

2. Concealer, Magic Pen, Lovely. Denne concealer er ret ny, men allerede en favorit, med sin friske duft og gode dækkeevne. jeg bruger den hovedsageligt under øjnene. Den er desværre købt i Polen, og mærket er ikke til at få fat på i Danmark. Igen. Øv! Min er den lyseste farve, ligesom de næste produkt. Hurra for at være bleg dansker!

3. BB-creme, Garnier. Min eneste BB-creme, men jeg har heller ikke brug for flere, for denne er perfekt! Let dækkeevne, som udjævner ens hudfarve/tone, hvilket er tiltrængt, når man har tendens til røde kinder. Jeg var faktisk ret meget i debat med mig selv, om jeg skulle købe den eller ej, af den simple årsag, at reklamen for den, som kørte i fjernsynet, da jeg skulle købe den, efter min mening, var forfærdelig! 'Jeg elsker BB, jeg elsker BB, jeg elsker BB!' - Men jeg endte med at købe den (49,95 i Matas), og jeg har ikke fortrudt det et øjeblik!

4. Concealer, Renew & Lift, Rimmel London. Endnu en concealer, men denne bruger jeg til at dække urenheder og ikke under øjnene. Den lugter lidt af fåreuld (?!) hvilket er lidt ærgerligt, da jeg er vild med friske dufte, men jeg købte den i et Matas-outlet til 16 kroner, så der er ikke så meget at komme efter.

5. Dream Mousse Concealer, Maybelline. Yet another concealer! Denne har, som navnet indikere, en mousse-tekstur, hvilket jeg er ret vild med.

6. Cream eyeshadow, Hema. Det her er en af mine favorit øjenskygger. Den er købt i en hollandsk butik, og er bare perfekt. Flot farve, fin glimmer. I'm in love.

7. Roll-on Concealer, Ganier. Last concealer! I promise. Denne her er super til under øjnene, da den virker opfriskende. Jeg har dog fået købt den i den aller lyseste farve, og min hud er stadig en lille, bitte smule solbrun, så jeg må vente med at bruge den til vinter.

8. Eyebrow pencil, Jordana. Does the job. Det er sådan set lidt det, som jeg har at sige til dette produkt. Og så er jeg vild med den lille børste, så den er super nem at have med på farten.

Det næste indlæg i denne kategori vil være 'My Green Gems'

// Laura

fredag den 24. august 2012

Face of the day #1




Face of the day // 1. Eyebrow pencil - FabuBrow 01 Taupe 2. Eyeliner - Hema 3. Primer - L'oréal 4. Lipstick - MAC Creme Cup 5. Loose Mineral Foundation - Youngblood Ivory 6. Mascara - Maybelline The Turbo Volum' Express Very Black 7. Cream blush - Essence Peach Punk

Dette er det første indlæg på denne blog, og da det er en beauty blog, er det kun passende, at det første indlæg handler om skønhed. På billedet ses hvad jeg har i ansigtet i dag. Jeg har været hjemme det meste af dagen, så jeg har ikke haft brug for det store krigsmaske.

I vil hurtigt ligge mærke til, at de fleste af det produkter jeg bruger er forholdsvis billige produkter. Det eneste produkt jeg som regel bruger lidt ekstra penge på er pudder. Denne fra Youngblood er det bedste jeg indtil nu har prøvet, og jeg er allerede på min 3. dåse.

Når det kommer til make-up vil jeg hellere købe billigere mærker, så jeg kan udforske markedet endnu mere, da min pengepung ikke rækker til kæmpe mængder af Chanel og Clinique. Noglegange køber f.eks. en dyr læbestift eller øjenskygge, når jeg har lyst til at forkæle mig selv. Og jeg må indrømme, at min læbestift fra MAC er bedre end alle mine mindre dyre læbestifter tilsammen.

Jeg håber, at i vil følge mig i mit eventyr gennem den uoverskuelige jungle af make-up, som kun venter på at blive udforsket!

// Laura