Follow on Bloglovin

torsdag den 13. september 2012

Bronze Me!



Er der et område inden for makeup verdenen, som jeg virkelig ikke har udforsket, så er det Bronzer-familien. Indtil for to uger siden, havde jeg aldrig ejet en, men da jeg stod i Matas og kiggede på Rimmels produkter, blev jeg inspireret til at kaste mig ud i Bonzer-eventyret. Jeg endte med denne, da mit krav var, at den ikke måtte være med shimmer, da jeg mest af alt, ønsker at bruge den som et kontur-produkt (altså til at snyde min ansigt smallere).

Denne opfyldte mit krav, og prisen var absolut favorabel. Nu har jeg brugt den et par uger, og jeg er ret glad for den! Den dufter godt, og den er ikke super pigmenteret og derfor svær at styre. Mit eneste problem med den er så netop også, at den ikke er så pigmenteret, da jeg virkelig skal køre min børste rundt og rundt i den, for at få en smule produkt på først børsten og derefter kinderne. Men for en kontur/bronzer-begynder er den slet ikke værst!

Jeg tror ikke, at jeg vil købe den igen, når denne er brugt op, men det er mest fordi min nysgerrighed er blevet pirret, og jeg derfor ønsker at udforske markedet!

// Laura

Ingen kommentarer:

Send en kommentar